Jeg har lagt lidt nye værker ind i galleriet. Inden du skal se dem så vil jeg lige fortælle, at jeg her fra min kontorplads kan skimte den medalje jeg fik i weekenden, fordi jeg er en del af det danske fotograflandshold gennem DFF.
Medaljen blev overrakt i forbindelse med DFFs årsmøde og printfinalen i DFF´s billedkonkurrence, hvor tre af mine værker var med. Mine print var for ringe, så de fik berettiget tæv.
Jeg håber dog at DFF tager en intern snak om dommervalg. Den ene dommer var decideret perfid. Ikke bare over for mine værker, men også over for rigtig mange andres værker. Det endda i en sådan grad at det var et emne, der blevet hvisket meget om i krogene.
Nå, men jeg er stadigvæk stolt over at mine værker kom så langt som de gjorde og jeg er stolt over at mine billeder var gode nok til at repræsentere Danmark.
Tilbage til mine nye værker….
Det første du kan se hedder “The Gap” og er en del af mit personlige projekt PP2026.
Hvad værket handler om overlader jeg til din fantasi.
Det andet værk hedder “Godsbanens tårn” og er et portræt af et smukt tårn, der er en del af en bygningsmasse, der virkelig kan noget arkitektonisk.


