Status 8 januar.

Jeg er kommet godt fra start med mit projekt: at blive en gladere og sundere mand. Mit mål er sådan set ikke at tabe mig omend det er mere end tiltrængt. 40-50 kilo ville nok være optimalt. Mit reelle mål er at få det bedre med mig selv og få mere energi. For min erfaring er: jo mere motion jeg dyrker, desto friskere bliver jeg.

Ting der er lykkedes: at droppe smør og spise mere grønt end vanligt. Mængden af indtaget mad er generelt sat voldsom ned. Det får fint med ar komme afsted på mine daglige gåture.

Jeg har i flere år haft en mærkelig drøm: at gå langs den østjyske kyst fra Hou i syd til Grenå i Nord og undervejs fotografere det jeg ser og som jeg finder interessant.. Jeg håber, at jeg på hver etape kan lære en ny ting om den natur jeg befinder mig i. Turen vil blive opdelt i en masse korte etaper og princippet vil være at jeg kører til en lokation, går 3- 8 kilometer hvorefter jeg vender om og går tilbage til min bil.. Senest 1/12 skal mit projekt være afsluttet.

Jeg kan ikke nå at komme ud til kysten hver eneste dag. Til gengæld kan jeg sagtens gå en rur i nabolaget, hvilket i mit tilfælde vil sige Hjortshøj og omegn. For at jeg ikke ender på sofaen eller bare går ned til den lokale købmand, har jeg besluttet at jeg hver eneste dag skal forbrænde mindst 400 kalorier eller gå en tur på mindst 8000 skridt.,