To af mine fotos har fået bronze ved Prix de la Photographie, Paris (PX3) 2026.

De to billeder er fra serier, hvor jeg på forskellige måder har arbejdet med arkitektur, landskab, lys og stilhed. Jeg er særligt glad for, at både mit billedr af et lille, men ikonisk, byrum og mit meget afdæmpede og melankolske landskab er blevet bemærket.

No Signs fik bronze i kategorien Fine Art / Architecture, og Chancing Landscapes fik bronze i Fine Art / Landscape. Samtidig har Structures of Silence fået en Honorable Mention i kategorien Night Photography ved Minimalist Photography Awards 2026.

Se de præmierede serier: No Signs, Chancing Landscapes og Structures of Silence.

PRIX de la PHOTOGRAPHIE PARIS 

Bronze – PRIX de la PHOTOGRAPHIE PARIS 

No Signs V – Arne Jacobsens tankstation i Skovshoved. fotograferet af Henrik Woer fra Instagramprofilen “Aarhusbynight”

Bronze – PRIX de la PHOTOGRAPHIE PARIS 

Nattefotografiet har gennem flere år været en vigtig del af mit fotografiske arbejde. Jeg søger ofte de stille øjeblikke, hvor byen næsten tømmes for mennesker, og hvor lys, arkitektur, skygger og strukturer får lov til at stå alene.

Derfor betyder det ekstra meget, at netop Structures of Silence bliver bemærket i en international konkurrence med fokus på det minimalistiske fotografi.

En dejlig anerkendelse – og endnu et lille skub til at fortsætte arbejdet med natten, stilheden og det enkle fotografiske udtryk.

Medaljen blev overrakt i forbindelse med DFFs årsmøde og printfinalen i DFF´s billedkonkurrence, hvor tre af mine værker var med. Mine print var for ringe, så de fik berettiget tæv.

Jeg håber dog at DFF tager en intern snak om dommervalg. Den ene dommer var decideret perfid. Ikke bare over for mine værker, men også over for rigtig mange andres værker. Det endda i en sådan grad at det var et emne, der blevet hvisket meget om i krogene.
Nå, men jeg er stadigvæk stolt over at mine værker kom så langt som de gjorde og jeg er stolt over at mine billeder var gode nok til at repræsentere Danmark.

Tilbage til mine nye værker….
Det første du kan se hedder “The Gap” og er en del af mit personlige projekt PP2026.
Hvad værket handler om overlader jeg til din fantasi.

Det andet værk hedder “Godsbanens tårn” og er et portræt af et smukt tårn, der er en del af en bygningsmasse, der virkelig kan noget arkitektonisk.

Kunstfotografen Henrik Woer, på Instagram bedre kendt for profilen Aarhusbynight på Instagram, er for første gang udtaget til fotograflandsholdet, der skal kæmpe for dansk hæder til WPC -World Photographic Cup- der er en slags VM for fotografer, der afholdes en gang om åre

Henrik Woer repræsenterer Danmark i to kategorier: Natur og reportage. Henrik fortæller:

”Det er to kategorier jeg normalt ikke rigtig arbejder med. Jeg arbejder især med arkitektur- og nattefotografier, men de tre udenlandske dommere, der udvalgte mig til landsholdet, mente åbenbart at mine billeder var gode nok. Begge billeder har faktisk en meget god historie:

Fra 2019 og frem til jeg sluttede som leder af Saxild Strand, sundhed og rekreation, fulgte jeg en lille enklave af myrer, der holdt til i en lille skov som vi havde på vores store grund. Jeg synes det var sjovt at følge deres liv og især se hvordan de tålmodigt passede deres bladlus. Mange en frokostpause er afsluttet med en tur ned til skoven med mit kamera for at se til myrerne. Et af billederne blev faktisk ret godt og da muligheden bød sig, sendte jeg det ind til konkurrencen om deltagelse på fotograflandsholdet.”

Henrik fortsætter: ”Det andet billede er fra i sommer hvor Jonathan, en ung mand jeg har kendt i mange år, blev student. Jeg fik lov til at fotografere ham og de unge mennesker, da studentervognen kom hjem til Svinget her i Hjortshøj. Det blev til en rigtig god serie, hvor det billede som har fået mig på landsholdet, lige er et nøk bedre end de andre.

Hvordan Henrik og det øvrige landshold klarer sig afgøreres i de kommende måneder:
Den 17.-19. december 2025 bliver det offentliggjort hvem i verden, der er med videre til finalen i hver af de 10 kategorier, der er i konkurrencen Det svarer til, hvem der er udvalgt til at gå videre til selve VM. Det er ikke hvert år, Danmark har nogen, der klarer det gennem det nåleøje.

Den 1. januar 2026 bliver det så offentliggjort hvem der er Best of Nation (BON) på tværs af kategorier. Det er en kåring af Danmarks bedste bidrag til VM og er jo en slags Danmarksmester. Man kan godt være Best of Nation uden at klare den til selve VM. Det har både Vadehavsfotografen Lars Roed og Karen Vesterager, der især arbejder i Københavnsområdet, prøvet i tidligere år.

Den 24.-26. april 2026 annonceres så endelig vinderne af VM i Reykjavik. Der er både et vinderland, der er det land med højest score samlet. Og individuelle vindere (guld, sølv, bronze,3.,4.,5.,6.,7.,8.,9. og 10.plads) i hver kategori.

Hvis du i øvrigt har lyst til at se nogle af Henriks fotografiske værker ”live” så kan de ses på Museum Silkeborg, hvor Henrik og de øvrige kunstfotografer fra Fotokunstsammenslutningen KVAS lægger værker til udstillingen RO som Museum Silkeborg har udviklet og været kurator for. I øvrigt er det ret vildt – fire ud af KVAS fem medlemmer er blevet udtaget til landsholdet i år. 

BLEV TIL GULD

I starten af 2023 arrangerede jeg en fototur til København for Fotoklubben ISO8000. Målet var hygge og samvær med udgangspunkt i vores fælles interesse for at bruge kameraet til at skabe billeder. Et af turens første stop gik til Grundtvigskirken på toppen af Bispebjerg Bakke. Jeg ville gerne vise mine fotokammerater denne perle af en kirke, som er en af dansk arkitekturs klassikere. Kirken er tegnet af P.V. Jensen Klint og er i høj grad tænkt som et mindesmærke for salmedigteren, præsten og forfatteren Grundtvig.

Med sin enkelthed, højde, de slanke søjler og de smukke vinduer, der giver et fantastisk lysindfald, havde jeg besluttet mig for at skabe en serie på 3-4 billeder. Serien skulle beskrive kirken, dens stemning og arkitektur. Jeg fik taget billederne, og særligt ét af dem kunne jeg mærke var noget særligt. Derfor besluttede jeg at vente med at redigere det, indtil jeg vidste præcis, hvad jeg ville med det

I mellemtiden blev jeg inspireret af en særlig teknik kaldet ”Adamskieffekten”, hvor man på udvalgte steder i et billede skaber ”fart”. Jeg forsøgte teknikken på diverse billeder og kom så i tanke om det foto, jeg havde liggende fra Grundtvigskirken. Jeg fandt det frem og begyndte med det, vi fotografer kalder at rydde op i billedet. Kort sagt: Med Photoshop fjernede jeg alle de elementer, der kunne forstyrre mit ønske om at skabe et værk, der understregede kirkens himmelstræbende form. Blandt andet fjernede jeg et par stole, en brandslukker og en tavle med salmenumre. Billedet blev derefter konverteret til sort/hvid, og efter en smule justering af lys og skygger forsøgte jeg Adamskieffekten. Første forsøg gik nogenlunde, men gav ikke helt den ønskede effekt. Jeg prøvede derefter med lidt andre indstillinger – og vupti, så var den der. Jeg havde skabt præcis det billede, jeg ville have.

Som altid lagde jeg billedet på de sociale medier, men jeg blev faktisk overrasket over, hvor positivt det blev modtaget. På mange måder adskiller billedet sig nemlig fra min øvrige produktion. Med baggrund i rosen valgte jeg at sende billedet ind til den store fotokonkurrence ”Den Nationale”, som hvert år arrangeres af Selskabet for Dansk Fotografi. Konkurrencen kan bedst beskrives som fotoamatørernes Danmarksmesterskab og er svær at komme igennem – kun ganske få billeder bliver antaget, og det er naturligvis vanskeligt at vinde en af kategorierne. Jeg blev derfor noget overrasket, da jeg fik at vide, at mit billede ikke blot var antaget, men også nomineret til en pris. Hvilken pris blev dog ikke oplyst; det ville først blive afsløret ved et stort arrangement i Esbjerg, hvor vinderne og deres billeder ville blive hyldet.

Netop i den periode – slutningen af 2024 – stod jeg midt i en voldsom storm i mit privatliv, og skal jeg være ærlig, regnede jeg ikke rigtig med, at nomineringen ville udløse en præmie. Jeg valgte derfor at blive hjemme, glo TV og skumle over mine problemer i stedet for at køre en tur til fotoshowet i Esbjerg. Næste morgen tjekkede jeg dog SDF’s hjemmeside – og til min store overraskelse kunne jeg konstatere, at billedet havde vundet guld i kategorien Monochrome.

Der er i hvert fald to moraler i denne historie. For det første: Legen og ønsket om at udfordre mediet kan indimellem skabe helt uventede resultater. For det andet: Når man er nomineret til noget – og i øvrigt ikke er vant til at modtage hyldest eller priser – så tro på det. Tag af sted, læg dine personlige bekymringer på hylden et øjeblik og glæd dig over din succe